Yoga er for ALLE


Enhver kan dyrke yoga - uanset alder, køn og kondition. Alle kan få gavn af yogaen, der let og naturligt tilpasses individuelle ønsker og behov.


Alt hvad du behøver er en smule plads og et ønske om et sundere og rigere liv.


Mange mennesker forventer - og slår sig til tåls med det faktum, at kroppen bliver mindre duelig med årene. Men det behøver ikke nødvendigvis at være sådan!


Vi kan ikke undgå at ældes og at kroppen går i forfald, men vi kan gøre meget for at udsætte/bremse ældningen og holde vores fantastiske krop i god stand, så vi får optimal glæde af den hele livet igennem.


At holde kroppen i god stand vil sige løbende at rense og vedligeholde alle dens dele, akkurat ligesom vi jævnligt hælder olie på bilens motor eller får strammet cykelkæden. Yogaøvelser er med at rense og vedligeholde kroppens dele, så ved at dyrke yoga regelmæssigt vil du kunne formindske kroppens forfald betydeligt.


Mange bliver i begyndelsen tiltrukket af yoga som en måde at holde kroppen smidig, stærk, smuk og sund. Andre søger lindring af særlige skavanker som f.eks. muskelspændinger eller skulder- og rygsmerter. Nogle er plaget af en stresset hverdag og bruger yogaen til at finde ro. Der kan være mange grunde, men uanset motivet kan yogaen være et redskab, der giver en både dét, man leder efter - og mere til. For fuldt ud at forstå, hvad yoga drejer sig om, må man selv opleve det.



Bedre LIVSKVALITET med yoga


Når du praktiserer yogastillinger og laver åndedrætsøvelser, forøger du livskvaliteten på mange planer. Yogaen bruges også som en helt konkret metode til at komme videre efter stress.


Med yoga strækkes og styrkes muskler og led. Knoglerne bliver stærkere og kroppen bliver mere smidig og holdningen flottere.


Det har stor betydning, at du under yogaudførelsen fordyber dig i øvelserne, at du for en stund glemmer alt, hvad du mere skal nå - så du kun er opmærksom på din krop og dit åndedræt.

 

Det dybe rytmiske åndedræt får kroppen og sindet til at falde til ro. Det virker afstressende og er også med til, at du kan stå længere tid i de statiske stillinger og dermed forøge stræk og styrke i muskler og led og opbygge en stærkere knoglemasse.

 

Yoga indvirker positivt på både krop og sind. De, der dyrker yoga regelsmæssigt, vil ofte hen ad vejen blive opmærksomme på både konkrete og mere uhåndgribelige ændringer i holdningen til livet.

 

Gennem stadig vedligeholdelse, opbygning og afslapning af kroppen samt psykisk afspænding, begynder man at mærke en tilstand af indre fred, som er ens sande natur. Det er dette, der udgør kernen i yoga - selverkendelse og selvrealisation, som vi alle bevidst eller ubevidst søger, og som vi gradvist udvikles henimod.



Kom videre efter stress


Yoga er en både blid og effektiv metode til at komme videre efter stress. Alle uanset alder, køn, kondition, vægt etc. kan få stor glæde og gavn af at dyrke yoga.


I yogaen vendes fokus mod krop og åndedræt, det betyder, at hovedet får lidt ro eller med andre ord: en tiltrængt pause fra de mange tanker... For de fleste stressramte er det noget, der i sig selv imødekommes med stor glæde.


På yogakurserne arbejder vi bl.a. med det dybe, rytmiske åndedræt, der får krop og sind til at falde til ro, og vi arbejder med forskellige fysiske øvelser, der mindsker spændinger i kroppen og frigiver en velgørende energi.


Ellen Larsen

Email: el@ellenlarsen.dk

Mobil: 26 94 35 11